Folk i bevægelse
De folkelige og kulturelle manifestationer – marcher, fakkeloptog, demonstrationer, teater, happenings og koncerter – spiller en væsentlig rolle i OOA’s historie.
Manifestationerne bliver brugt til at lægge pres på politikerne forud for afgørende beslutninger i atomkraftspørgsmålet og til at skabe opmærksomhed omkring OOA-kampagner.
Men lige så vigtigt giver de en følelse af håb for de deltagende, fortæller Bente Meillier, som var med til at arrangere en lang række manifestationer: »Demonstrationerne og marcherne var også med til at vise sammenhold og fællesskabsfølelse. Livsglæde, optimisme og kreativitet. Og håb. En tro på, at det vi gør, nytter.«
Fra udsendelsen 'Håbet' på P1 den 16. december 1981. Hør aktivist Bente Kure synge to OOA-sange. Den første sang er skrevet af Bente Kure, og den anden sang er skrevet af Lilli Wermus.
Marcherne
Fra Gyllingnæs til Aarhus, fra Stevns til København, fra Lomma til Barsebäck. Skridt efter skridt, kilometer efter kilometer marcherer titusindvis af skandinaver i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne for at markere deres modstand mod atomkraften. Bannere, smilende sole og kampråb formidler budskabet i enkle ord: »Atomkraft? Nej tak.« »Hvad skal væk? Barsebäck. Hvad skal ind? Sol og vind.« Som aktionsform er marcherne inspireret af 60'ernes protestmarcher mod atomvåben.
Thomas Vinge var blandt de vandrende fra Gyllingnæs, og i en kronik i Information den 7. april 2000 mindes han turen:
»De mørke udsigter til trods traskede jeg denne augustdag i 1978 af sted sammen med 20.000 andre mennesker og forsøgte at holde ud mod træthed, ømme fødder, tørst og sult. Vi ville vise, at atomkraften var os så meget imod, at vi var villige til at gå os vabler til, synge og skråle os de 30 kilometer fra Gyllingnæs til Aarhus.«
»Og vi var ikke alene. Syd for København var en anden karavane på vej fra Stevns til Christiansborg. Stevns var lige som Gyllingnæs udset til byggeplads for et atomkraftværk. Og i Sverige marcherede svenske atomkraftmodstandere samme dag. Her gjaldt protesten de allerede eksisterende atomkraftværker i Barsebäck, Forsmark, Ringhals og Oskarshamn, som var blevet opført i begyndelsen og midten af 1970’erne.«
'Aldrig gi'r vi op...'
I bogudgivelsen om atomkraftmarcherne 'Aldrig gi'r vi op...' fortælles historien om, hvordan de trætte vandrende rydder en stor græsmark lidt uden for Ishøj, som et berusende eksempel på, hvor langt man kan nå i fællesskab:
»Mens den jyske march nærmede sig Hørhaven i Aarhus, var 4.000 trætte sjællændere på vej gennem Ishøj til "pladsen ved Kondiskoven". Her blev de mødt med meddelelsen om, at hele pladsen var dækket af et tykt lag tørt, brandfarligt græs, som kommunen ikke havde fået fjernet.«
Henrik Sidenius Tale
Byens Drifter - Tag din kurv
Byens drifter – Det hele er vores
»OOA's fortrop havde forsøgt at få brandvæsenet, stadsgartneren og teknisk forvaltning i Ishøj Kommune til at rykke til undsætning, men noget sådant lod sig tydeligvis ikke gøre en lørdag eftermiddag. »Så kan det også være lige meget,« ræsonnerede man, »vi er 4.000 mennesker her – når vi på to dage kan marchere 55 kilometer, kan vi vel også selv rydde den smule græsmark.« Og under vejledning fra scenen tog så 4.000 trætte mennesker opstilling i 10 lange rækker.«
Et spillemandsorkester fra Gladsaxe gik på scenen, og mens de spillede 'Marken er mejet', blev græsset revet sammen. Fra folkene i 1. række til dem i 2. række, fra 2. række til 3. række osv. Efter 7 minutters intensivt arbejde, hvor luften var tyk af græsstøv, var det hele samlet i en kæmpemæssig bunke midt på pladsen. Til stor glæde for børnene.«
Gladsaxe Spillemandslaug, Flemming Krøll og Byens Drifter spiller op til 'vablebal', indtil mørket sænker sig over pladsen i Ishøj. Derefter er der taler med lærerne Henrik Sidenius og Grethe Bjerregaard.
Uddrag fra Henrik Sidenius' tale:
»Hvad bilder I jer ind? At gå i flok på vejene med jeres billige blik-Nej til atomkraft på trøjen? Hvem tror I, I overbeviser med jeres vabler og ømme fødder og regnvåde bukser?
[...] Hånden på hjertet: I vil vel også gerne ha' mer' og mer'? – og så skal der atomstrøm til! I er nogle sentimentale skvadderho'der.
[...] Ja, vi skal gå på vejene, samles på torve og pladser.
Vise at livet er andet end køb og kassér;
Vækst, der ikke er groende fælles liv, er kræft!
Vise at demokrati er folkets styre, direkte og uden omsvøb og alt for mange mellemmænd.
Vise som andre før os, at magten kan komme af ilden i vores ærefrygt for det menneskelige i mennesket.
Vise at lykken, broderskabet, friheden, ligheden er værd at slås for og gøre til virkelighed.«
60.000 trætte fødder marcherer ind på Christiansborg Slotsplads
Marcherne fra Stevns og Barsebäck slutter sig sammen til en stor demonstration foran Christiansborg, samtidig med at den jyske delegation er nået fra Gyllingnæs til Aarhus. »Politiet oplyser, at vi er 25-30.000 mennesker her på slotspladsen, og Aarhus meddeler, at der er ca. 15.000 på Riisvang Stadion. Det vil sige, at vi er op mod. 45.000 tilsammen! Dette er den stærkeste folkelige manifestation mod atomkraft i Danmark hidtil! Nu må politikerne kunne forstå, at vi ikke vil have atomkraft – at vi ikke lader os overtale,« lyder det i højtalerne på Christiansborg Slotsplads.
Udtryksformerne er mange. Poesi, musik, teater og happenings formidler modstanden mod atomkraft på helt andre måder, end man kan i den politiske debat. Her er der både rum for finere nuancer, flere farver og større bogstaver. Desuden giver de kulturelle bidrag OOA mulighed for at nå ud til et bredere publikum med deres budskaber.
Happenings
Selvom OOA lægger vægt på seriøsitet og substans i deres videnskabelige og politiske argumenter, spiller de også på mere teatralske tangenter, når det kommer til at illustrere faren ved atomkraft. Med inspiration fra aktions- og teatergruppen Solvognen iscenesætter OOA-aktivister en række happenings i forbindelse med kampagner og overrækkelse af underskriftindsamlinger.
Energidyrenes Kongres
Et gråt København bliver lyst op, da hundredvis af farveklædte OOA-aktivister afholder Energidyrenes Kongres på Gl. Torv og bevæger sig igennem byens gader.
Hvid Tornado 1981
I maj 1981 rammer 'Aktion Hvid Tornado' Kultorvet i København. For at sætte fokus på landforureningen efter en eventuel ulykke på Barsebäck skrubber 100 aktivister i sikkerhedsdragter Kultorvets fliser.
Musikken
En af de første kulturelle milepæle i OOA’s historie er udgivelsen af ‘Atomkraft? Nej tak’-pladen i 1976 med bidrag fra en lang række af tidens store bands som Gnags, Bifrost, Sebastian og Gasolin. Gnags’ sang ‘Sig nej, Sig nej’, hvor Anne Linnet og Lis Sørensen er med på vokal, bliver et stort hit. Det samme bliver Jomfru Ane's sang 'Plutonium Blues'.
»Musikken spillede en kæmpe rolle i OOA. Vi sang meget, både når vi marcherede og når vi holdt møder. Alle landsmøder sluttede med den samme fællessang, 'Et træ med dybe rødder',« fortæller Bente Meillier.
.
DR sender i 1975 radiospillet 'Den menneskelige faktor' om menneskets udvikling fra stenalder med køkkenmødding til atomalder med reaktoraffald. En revy af det musikdramatiske kollektiv 'Agitpop' skrevet af Jesper Jensen og Per Schultz med musik af Benny Holst og Arne Würgler. Radiospillet indgår i Demos/Agitpop-pladen 'Den sidste olie' fra 1976 .
Jomfru Ane Band laver gennem årene flere teaterstykker og plader, der adresserer atomkraftspørgsmålet. Allerede i 1974 opfører de 'De hellige køer og den sidste olie' på Jomfru Ane Teater, og i 1976 kommer stykket 'Kraftknuseme nej'.
OOA-festivalerne
I perioden 1981 til 1985 afholder OOA 'Affaldsrock' og 'Rock mod atomkraft' ved Aarhus. En række heldagsfestivaler med optrædener af store danske og internationale kunstnere.
Svend Pedersen, aktiv i OOA fra 1978
OOA-aktivist Svend Pedersen husker, at det blev diskuteret grundigt, om man turde vove sig ud i at arrangere så store festivaler: »Det var et stort spring at tage for en græsrodsbevægelse, fordi det medførte en risiko for at tabe penge, hvis der ikke kom et tilstrækkelig stort publikum til at få det til at løbe rundt. Omvendt ville det kunne føre pænt mange penge til OOA’s arbejde med at forhindre indførelse af atomkraft i Danmark, hvis det lykkedes at lave et tiltrækkende program.«
»Ifølge budgettet for den første festival skulle der komme godt 2.400 personer for at få det til at løbe rundt – før køb af drikkevarer. Det gik heldigvis godt til den første festival – der kom over 7.000 mennesker, og der blev tjent ikke mindre end godt 330.000 kr. Så på den baggrund var det oplagt at fortsætte med flere festivaler,« fortæller Svend Pedersen.
Læs mere i OOA-rockfestivalerne af Svend Pedersen.
I september 1981 arrangerer OOA en stor rockkoncert ved Moesgaard lidt udenfor Aarhus under navnet ‘Affaldsrock’ med navne som Pia Raug, Kliché og Malurt.
1983: Rock mod atomkraft med Istanbul Express, AR-Folk, Bjørn Afzelius, Super Carla, Tøsedrengene og Michael Rickfors Band.
1982: Rock mod atomkraft - Sebastian, Jan Toftlund, Bifrost, Trio Debil, Gnags og The Lookalikes.
1985: OOA Rock, TV-2, Hel Kanel, Super Karla, Five Blondes, Funk Connection, Haugård-Carlsen, Henning Stærk Band og Tommy's Hysteriske Trio.
1984: Rock mod atomkraft med Doraz, Stig Møller & Peter Ingemann, Kim Larsen, AR-Folk, TV-2, Sneakers og Mikael Wiehe & Co.
Skibet 'Fri' 1980
Sejlskibet 'Fri' besøger 12 danske havnebyer i aktion for fred og mod atomvåben i samarbejde med danske OOA-lokalgrupper.
Den 31. juli 1980 lægger 'Fri' dæk til en ballonaktion ved Barsebäck. 2000 gule heliumballoner bliver sendt afsted en halv kilometer fra Barsebäck som en symbolsk demonstration af, hvordan radioaktivt materiale vil fordele sig, hvis et uheld på Barsebäck skulle ske netop den dag. Findere af balloner opfordres til at sende besked til OOA.
Ballonaktion ved Barsebäck, den 31. juli 1980.
Fra udsendelsen 'Håbet' på P1 den 16. december 1981. Hør aktivist Bente Kure synge to OOA-sange. Den første sang er skrevet af Bente Kure, og den anden sang er skrevet af Lilli Wermus.
Marcherne
Fra Gyllingnæs til Aarhus, fra Stevns til København, fra Lomma til Barsebäck. Skridt efter skridt, kilometer efter kilometer marcherer titusindvis af skandinaver i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne for at markere deres modstand mod atomkraften. Bannere, smilende sole og kampråb formidler budskabet i enkle ord: »Atomkraft? Nej tak.« »Hvad skal væk? Barsebäck. Hvad skal ind? Sol og vind.« Som aktionsform er marcherne inspireret af 60'ernes protestmarcher mod atomvåben.
Thomas Vinge var blandt de vandrende fra Gyllingnæs, og i en kronik i Information den 7. april 2000 mindes han turen:
»De mørke udsigter til trods traskede jeg denne augustdag i 1978 af sted sammen med 20.000 andre mennesker og forsøgte at holde ud mod træthed, ømme fødder, tørst og sult. Vi ville vise, at atomkraften var os så meget imod, at vi var villige til at gå os vabler til, synge og skråle os de 30 kilometer fra Gyllingnæs til Aarhus.«
»Og vi var ikke alene. Syd for København var en anden karavane på vej fra Stevns til Christiansborg. Stevns var lige som Gyllingnæs udset til byggeplads for et atomkraftværk. Og i Sverige marcherede svenske atomkraftmodstandere samme dag. Her gjaldt protesten de allerede eksisterende atomkraftværker i Barsebäck, Forsmark, Ringhals og Oskarshamn, som var blevet opført i begyndelsen og midten af 1970’erne.«
'Aldrig gi'r vi op...'
I bogudgivelsen om atomkraftmarcherne 'Aldrig gi'r vi op...' fortælles historien om, hvordan de trætte vandrende rydder en stor græsmark lidt uden for Ishøj, som et berusende eksempel på, hvor langt man kan nå i fællesskab:
»Mens den jyske march nærmede sig Hørhaven i Aarhus, var 4.000 trætte sjællændere på vej gennem Ishøj til "pladsen ved Kondiskoven". Her blev de mødt med meddelelsen om, at hele pladsen var dækket af et tykt lag tørt, brandfarligt græs, som kommunen ikke havde fået fjernet.«
60.000 trætte fødder marcherer ind på Christiansborg Slotsplads
Udtryksformerne er mange. Poesi, musik, teater og happenings formidler modstanden mod atomkraft på helt andre måder, end man kan i den politiske debat. Her er der både rum for finere nuancer, flere farver og større bogstaver. Desuden giver de kulturelle bidrag OOA mulighed for at nå ud til et bredere publikum med deres budskaber.
Happenings
Selvom OOA lægger vægt på seriøsitet og substans i deres videnskabelige og politiske argumenter, spiller de også på mere teatralske tangenter, når det kommer til at illustrere faren ved atomkraft. Med inspiration fra aktions- og teatergruppen Solvognen iscenesætter OOA-aktivister en række happenings i forbindelse med kampagner og overrækkelse af underskriftindsamlinger.
Hvid Tornado 1981
I maj 1981 rammer 'Aktion Hvid Tornado' Kultorvet i København. For at sætte fokus på landforureningen efter en eventuel ulykke på Barsebäck skrubber 100 aktivister i sikkerhedsdragter Kultorvets fliser.
Musikken
En af de første kulturelle milepæle i OOA’s historie er udgivelsen af ‘Atomkraft? Nej tak’-pladen i 1976 med bidrag fra en lang række af tidens store bands som Gnags, Bifrost, Sebastian og Gasolin. Gnags’ sang ‘Sig nej, Sig nej’, hvor Anne Linnet og Lis Sørensen er med på vokal, bliver et stort hit. Det samme bliver Jomfru Ane's sang 'Plutonium Blues'.
»Musikken spillede en kæmpe rolle i OOA. Vi sang meget, både når vi marcherede og når vi holdt møder. Alle landsmøder sluttede med den samme fællessang, 'Et træ med dybe rødder',« fortæller Bente Meillier.
.
Atomsang-bogen
Der udgives fem OOA-sangbøger fra 1977-1983.
OOA-festivalerne
I perioden 1981 til 1985 afholder OOA 'Affaldsrock' og 'Rock mod atomkraft' ved Aarhus. En række heldagsfestivaler med optrædener af store danske og internationale kunstnere.
Svend Pedersen, aktiv i OOA fra 1978
»Ifølge budgettet for den første festival skulle der komme godt 2.400 personer for at få det til at løbe rundt – før køb af drikkevarer. Det gik heldigvis godt til den første festival – der kom over 7.000 mennesker, og der blev tjent ikke mindre end godt 330.000 kr. Så på den baggrund var det oplagt at fortsætte med flere festivaler,« fortæller Svend Pedersen.
Læs mere i OOA-rockfestivalerne af Svend Pedersen.
I september 1981 arrangerer OOA en stor rockkoncert ved Moesgaard lidt udenfor Aarhus under navnet ‘Affaldsrock’ med navne som Pia Raug, Kliché og Malurt.
1983: Rock mod atomkraft med Istanbul Express, AR-Folk, Bjørn Afzelius, Super Carla, Tøsedrengene og Michael Rickfors Band.
1982: Rock mod atomkraft - Sebastian, Jan Toftlund, Bifrost, Trio Debil, Gnags og The Lookalikes.
1985: OOA Rock, TV-2, Hel Kanel, Super Karla, Five Blondes, Funk Connection, Haugård-Carlsen, Henning Stærk Band og Tommy's Hysteriske Trio.
1984: Rock mod atomkraft med Doraz, Stig Møller & Peter Ingemann, Kim Larsen, AR-Folk, TV-2, Sneakers og Mikael Wiehe & Co.
Skibet 'Fri' 1980
Sejlskibet 'Fri' besøger 12 danske havnebyer i aktion for fred og mod atomvåben i samarbejde med danske OOA-lokalgrupper.
Den 31. juli 1980 lægger 'Fri' dæk til en ballonaktion ved Barsebäck. 2000 gule heliumballoner bliver sendt afsted en halv kilometer fra Barsebäck som en symbolsk demonstration af, hvordan radioaktivt materiale vil fordele sig, hvis et uheld på Barsebäck skulle ske netop den dag. Findere af balloner opfordres til at sende besked til OOA.
Ballonaktion ved Barsebäck, den 31. juli 1980.
