1976 - ”Nej til atomkraft nu”

I marts 1976 nedlægger regeringen Energioplysningsudvalget og lægger i samme omgang op til, at atomkraftlovgivningen skal tages op i Folketinget i maj, eventuelt efterfulgt af en folkeafstemning. På et ekstraordinært landsmøde beslutter OOA derfor i april at lancere kampagnen 'Nej til atomkraft nu' med underskriftindsamling, kampagneaviser i stort oplag, massedistribution af solmærker mv.

1975

I marts 1975 lancererer OOA’s sin første store kampagne 'Atomloven - En hån mod befolkningen', efter at den socialdemokratiske regering har fremsat et forslag til en revideret atomlov, hvor man lader det være op til Folketinget at beslutte, hvor atomkraftanlæggene skal placeres. Men på den måde forsøger regeringen at undvige den principielle beslutning om, hvorvidt atomkraften skal indføres i Danmark, lyder kritikken fra OOA og en række politiske ordførere.

Efter en måneds intensiv kampagne med kronikker, udgivelse af oplysningsmateriale og debatarrangementer beslutter SF's landsmøde den 28. april med stort flertal at afvise en hurtig beslutning om atomkraft. Dagen efter SF's landsmøde vælger regeringen at udsætte beslutningen om atomkraft. Denne sejr giver OOA’erne blod på tanden. »Det var vigtigt med delsejre for at få bekræftet, at man var på rette spor og opnå respekt. OOA forsøgte hele tiden at sætte opnåelige mål for at undgå at floppe,« fortæller Siegfried Christiansen.

I slutningen af 1975 iværksætter OOA endnu en omfattende kampagne under navnet ‘Afvis regeringens energikøreplan’. Her argumenterer OOA for, at regeringens oplæg til en politisk principbeslutning om atomkraft bliver foretaget med ‘unødvendig hast’ og på et ‘ufuldstændigt grundlag’.

Hvad skal ind?

Et væsentligt aspekt af OOA’s kampagner mod atomkraft består i, at man kan pege på et grønt alternativ til både kul- og atomkraft, nemlig sol- og vindenergi. I samarbejde med søsterorganisationen OVE (Organisation for Vedvarende Energi) og en række energiforskere udgiver OOA i november 1976 ‘Alternativ energiplan’ som en slags svar på den socialdemokratiske regerings energiplan ‘Dansk Energipolitik 1976'.

Den vigtigste pointe i den alternative energiplan er, at Danmark kan klare sig uden atomkraft ved i stedet at supplere kulkraften med vedvarende energikilder. I 1983 kommer der endnu en alternativ energiplan, som i højere grad end den første lægger op til, at det er muligt at høste store energibesparelser.

At man ikke inddrager større energibesparelser i den første energiplan, får kritik af forskere som Jørgen Nørgaard, fortæller Tarjei Haaland. »Jeg tror ikke forfatterne bag den første energiplan turde at tage hele vækstdiskussionen i første omgang, så man fulgte de økonomiske fremskrivninger, som myndighederne brugte, for at vise, at vi selv med de vækstforudsætninger kunne klare os uden atomkraft. På det punkt gik man mere til biddet i den anden rapport i 1983 og forudsatte nogle større energibesparelser. 

Den egentlige vækstdiskussion tog vi ikke rigtig i OOA, for den kunne nemt blive partipolitisk, og det var ikke det, vi ønskede. Vi ønskede faktisk at få alle med.«

 »I 1975-76 var elværkerne ude med nogle prognoser for energiforbruget, som var helt vanvittige. De viste, at vi fik brug for 24-36 atomkraftværker bare vest for Storebælt for at kunne levere nok strøm,« fortæller Tarjei Haaland.

1982

"Opgi' atomkraften" 

Selvom atomkraft i Danmark hænger i en tynd politisk tråd, fortsætter OOA kampagneaktiviteterne. I 1982 udgiver man kampagneavisen 'Opgi’ atomkraften', som bliver fulgt op op af en række aktiviteter og happenings. Blandt andet "Energidyrenes kongres".